Danmark - energi

© Elsam

Danmark. Enstedværket ved Aabenraa Fjord har Nordeuropas største kulhavn. Kul fra flere verdensdele sejles på store kulskibe til Enstedværket, hvorfra en del i pramme viderefragtes til andre jyske og fynske kraftværker. Den overvejende del af den danske elproduktion er baseret på kulfyring.

Danmarks energiproduktion baseres hovedsagelig på importeret kul, på olie og naturgas fra den danske del af Nordsøen samt på vedvarende energi. Produktionen af olie og gas bidrager til en betydelig eksport, og den samlede selvforsyningsgrad med hensyn til energi var i 2004 156%. Produktionen af vedvarende energi bidrog i 2004 med ca. 14% af det klimakorrigerede bruttoenergiforbrug (6,4% i 1990). Anvendelse af geotermisk energi er lav; dog blev et nyt geotermisk anlæg på Amager indviet i 2005. El-produktionen er nogenlunde stabil og er i væsentlig grad baseret på kul importeret fra lande uden for Europa; i 2004 dækkede de 46% af den anvendte energi. Naturgas dækker en svagt stigende andel (24% i 2004).

I den danske del af Nordsøen produceres olie- og naturgas i et omfang, der er væsentlig større end det hjemlige forbrug. Olien og gassen føres i land, distribueres og eksporteres via rørledninger. Naturgas eksporteres til Sverige og Tyskland, mens olieoverskuddet primært sælges på spotmarkedet. Danmark er den tredjestørste producent af olie i Vesteuropa efter Norge og England, og sammen med gasproduktionen er olien en væsentlig årsag til, at Danmark fra begyndelsen af 1990'erne fik overskud på betalingsbalancen.

Produktionen foregår hovedsaglig fra produktionsplatforme i en geologisk struktur, som kaldes Central Graven, i Nordsøen. Den igangværende indvinding er baseret på A.P. Møllers eneretsbevilling til ni geografiske blokke, oftest omtalt som "det sammenhængende område". Den største del af olie- og gasproduktionen foretages af Dansk Undergrunds Consortium (DUC), men fra 1998 har en række andre selskaber produceret olie i Nordsøen. I 2002 overtog DONG Statoils aktiviteter. I den øvrige danske del af Nordsøen har andre selskaber gjort en række fund, og produktion herfra er påbegyndt i 1999 (Siri feltet). På landområderne og i de indre farvande er der trods en betydelig efterforskning ikke hidtil gjort kommercielle fund. Olie- og gasproduktionen reguleres af Lov om anvendelsen af Danmarks undergrund, aftalen mellem regeringen og A.P. Møller samt Lov om visse havanlæg.

Hovedparten af den producerede olie og gas føres via rørledninger i land nord for Esbjerg. Størstedelen af det hjemlige forbrug af olieprodukter fremstilles på olieraffinaderierne ved Stigsnæs og Fredericia.

Gassen ledes til behandling på Nybroværket 9 km NØ for Varde, hvorfra hovedledninger er ført op gennem Jylland, mod syd til Tyskland og mod øst over Fyn, Sjælland og under Øresund til Sverige. Store underjordiske naturgaslagre til udligning af årstidsvariationer i forbruget er etableret i sandstenslag på Sjælland samt i en salthorst i Himmerland. Energiråstofferne anvendes primært til fremstilling af elektricitet og varme samt til transport.

Elektricitet fremstilles hovedsagelig på regionale kraftværker ved forbrænding af kul suppleret med naturgas, olie, biobrændsler og affald. Naturgas indgår i stigende omfang; oliens andel er derimod faldende. De regionale kraftværkers forsyning af landet er organiseret i sammenslutningerne Elkraft (Sjælland, Falster og Lolland) og Elsam (Jylland og Fyn).

Varmeproduktionen foregår især decentralt i husstandene, men antallet af centrale fjernvarmeværker er stigende. Husstandenes (herunder også erhvervsvirksomhedernes) installationer til decentral varmeproduktion omfatter olie- og gasfyr, fyringsanlæg til biobrændsler (halm og træ), sol- og jordvarmeanlæg samt geotermiske anlæg. De centrale anlæg omfatter kraftvarmeværker, hvor varme er biprodukt fra elproduktionen, og rene fjernvarmeværker. Oliefyr i hvert enkelt hus er Danmarks traditionelle opvarmningsform, men deres antal er faldende, og opvarmningen erstattes af fjernvarme eller naturgas. Kun i landdistrikter uden for disse forsyningsnet indgår oliefyr i de fremtidige varmeforsyningsplaner. I sidste halvdel af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne er naturgasledninger ført ud til hovedparten af husstandene i byerne og til de mere tæt befolkede egnes landsbyer. Der er ikke tilslutningspligt til de fremførte ledninger.

Industriens energiforbrug pr. indbygger er mindre i Danmark end i de fleste andre industrilande. Særlig energikrævende er fx cementproduktionen i Ålborg og produktionen af stål i Frederiksværk.