A.G. Nathorst, Alfred Gabriel Nathorst, 1850-1921, svensk palæobotaniker og geolog. Nathorst deltog i fem polarekspeditioner til Spitsbergen, Vest- og Østgrønland; den sidste, i 1899, eftersøgte under hans ledelse S.A. Andrée. I 1870 studerede han den arktiske flora på Spitsbergen og genfandt den fossilt i senglaciale ferskvandslag i Skåne og sammen med J. Steenstrup i Nordsjælland. Klimaudvikling og ændring af plantesamfund kunne således kobles.
Nathorst var geolog ved Sveriges geologiska undersökning 1873-84 og blev i 1884 professor ved Riksmuseet i Stockholm og leder af en ny palæobotanisk afdeling.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki