varv

Varvkronologi

er en metode til aldersbestemmelse baseret på tælling af varv eller årslaminerede sedimenter, hvorved der kan opnås en detaljeret information om begivenheder og processer med en nøjagtighed på et år eller mindre. Varvkronologi blev udviklet i 1878 af den svenske kvartærgeolog professor Gerard De Geer, som studerede glaciale varv i sø- og flodaflejringer i Sverige. Den har stor betydning for klimastudier, nøjagtig datering af fortidige vulkanudbrud, undersøgelser af vegetationsændringer, kulturpåvirkninger m.m. Varvkronologi giver mulighed for at bestemme begivenheders begyndelsestidspunkt, længde, afslutning og hastighed. Metoden bygger på, at de gentagne aflejringssekvenser er dannet ved den årlige variation i den klimatisk bestemte isafsmeltning, hvorved særlige begivenheder kan afspejles og genkendes i varvudformningen i et stort område. Disse karakteristika anvendes til at korrelere varvsekvenser fra forskellige lokaliteter, hvorved der opbygges en sammenhængende varvkronologi, som dækker lange tidsrum. Varvkronologi vanskeliggøres af, at der sommetider dannes flere lamineringer på et år, ligesom der kan mangle lamineringer. For at opnå en sikker varvbestemmelse og -kronologi anvendes mikroskopisk analyse af varvtyndsnit, røntgenoptagelser og andre analysemetoder.