amazonsten, grønt mineral med glasglans, der anvendes som smykkesten. Det har hårdheden 6-61/2 og massefylden 2,6 g/cm3. Det krystalliserer triklint. Mineralet er en grøn varietet af kalifeldspatten mikroklin med sammensætningen KAlSi3O8. Farven skyldes tilstedeværelse af bly i krystalstrukturen, og den forsvinder ved opvarmning til 300 °C, men kan gendannes ved bestråling med røntgen- eller gammastråler. Amazonsten forekommer i pegmatitter. Se også feldspat.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki