eudialyt

© Ole Bang Berthelsen

Eudialyt. Røde krystaller af mineralet eudialyt fra en pegmatitåre i Kangerluarsuk i den sydlige del af Ilímaussaq-intrusionen, Sydgrønland. Dette er typelokaliteten for mineralet, der i 1806 blev indsamlet af K.L. Giesecke og i 1819 beskrevet og navngivet af F. Stromeyer (1776-1835).

eudialyt, (af gr. eudialytos 'letopløselig', af eu- og dialyein 'opløse', da mineralet let opløses i syrer), rødt mineral, der indeholder ca. 10% zirconium, 0,4% niobium, 0,2% tantal, 0,3% hafnium og ca. 2% sjældne jordarter, og som anses for at repræsentere en vigtig fremtidig resurse for udvinding af disse og evt. andre metaller. I forhold til de fleste andre sjældne jordartmineraler har eudialyt et større indhold af de økonomisk vigtige, tunge sjældne jordarter samt yttrium, hvilket gør mineralet specielt attraktivt. Meget store forekomster findes i Ilímaussaq-intrusionen ved Narsaq i Sydgrønland og på Kolahalvøen i Rusland. Eudialyt krystalliserer trigonalt som flade tre- eller sekskantede krystaller. Massefylden er 2,7-3,0 g/cm³, og hårdheden 5-6. Den kemiske sammensætning er Na₄(Ca,Ce)₂(Fe,Mn,Y)ZrSi₈O₂₂ (OH, Cl)₂, hvor Ce repræsenterer de sjældne jordarter. Eudialyt er et indikatormineral for de agpaitiske nefelinsyenitter og er først fundet og beskrevet i Ilímaussaq-intrusionen. En varietet kaldes eucolit.