muskovit, (af fr. muscovite, af (verre de) Muscovie '(glas fra) Moskva', og -it), lysglimmer, farveløst, lysegråt til gulligt eller lysebrunt mineral i glimmergruppen. Hårdheden er 2, og massefylden 2,7-3,1 g/cm3. Muskovit har den kemiske sammensætning KAl2(AlSi3)O10(OH)2 og krystalliserer monoklint. Det er et almindeligt mineral i gnejs og skifre, i nogle typer af granit og i sedimentære bjergarter som fx sandsten. Store krystaller findes i pegmatitgange. Muskovit anvendes som elektrisk isoleringsmateriale og til varmebestandige vinduer.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki