topas

© Geologisk Museum/Ole Johnsen

Topas. Orthorombisk krystal af topas fra Mursinka i Ural, Rusland. Krystallen er ca. 2 cm lang.

topas, (af gr. topazos), farveløst, gult, brunt, blåt, rosa, rødt eller grønt, gennemsigtigt mineral med glasglans. Massefylden er 3,5 g/cm³, og hårdheden 8. Mineralet krystalliserer orthorombisk og har formlen Al₂(F₂SiO₄). Topas findes i gange i granit, hvor det er udfældet af fluorholdige gasser sammen med bl.a. lithiumglimmer, wolframit, apatit og molybdenit (molybdænglans). Pga. hårdheden og mineralets høje lysbrydningsindeks bruges topas som smykkesten, hvis høje værdi er årsagen til, at andre brune sten ofte forhandles med tilnavnet topas: madeiratopas, guldtopas eller kvartstopas. Farveløs topas bliver ofte bestrålet for at opnå den eftertragtede blå farve, men farven falmer ofte med tiden. Store forekomster af topas findes i minen Mursinka i Uralbjergene, i den brasilianske delstat Minas Gerais og i Pikes Peak i Colorado. På Grønland er en mat, hvid topas beskrevet fra kryolitten ved Ivittuut (Ivigtut).