borekerne

borekerne, cylinderformet bjergartsprøve, udboret af undergrunden vha. en speciel borekrone påmonteret en hul borestamme. Borekerner anvendes i forbindelse med geologiske undersøgelser af dybtliggende lag, fx ved olieefterforskning, ved malmefterforskning og i geotekniske undersøgelser af undergrundens stabilitetsforhold med henblik på større byggerier.

Borekerner muliggør direkte undersøgelser af bjergarternes egenskaber og af undergrundens rumlige opbygning. I forbindelse med olieefterforskning udtages borekerner, når der påtræffes bjergarter, som kan give oplysninger om tilstedeværelsen af olie eller gas. Fx er det muligt på borekernen at måle en bjergarts porøsitet og gennemtrængelighed (permeabilitet), som begge er afgørende for dens evne til at afgive en eventuel olie eller gas.

Ved malmefterforskning kan man på basis af en borekerne beregne malmens lødighed, dvs. mængden af malm i forhold til den samlede mængde bjergart.

Til undersøgelser af miljøer i Kvartærtiden, herunder klimaændringer, udbores korte borekerner af dybhavssedimenter og lange borekerner af is fra polare iskapper. Havsedimentkernerne kan give informationer, der rækker ca. 1-2 mio. år tilbage. Informationerne fra iskernerne går knap så langt tilbage i tiden, men har til gengæld stor detaljeringsgrad.