• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ler (Anvendelse)

Oprindelige forfattere MSoe og NHC Seneste forfatter PKN

Ler er et betydeligt råstof i Danmark og anvendes især i fremstilling af teglprodukter. I Nordjylland benyttes yoldialer, mens man i det øvrige Danmark især anvender issøler eller smeltevandsler. I takt med, at reserverne af rødbrændende, stenfrit ler svinder, har man været nødt til at supplere med stenholdigt moræneler. Plastisk ler fra Ølst Bakker syd for Randers anvendes til fremstilling af letbeton; lignende forekomster på Lolland anvendes til membraner under lossepladser. Ler rigt på lermineralet kaolinit bliver bl.a. anvendt i fremstilling af keramik samt som fyldstof i papirproduktion, mens smectit-rigt ler bl.a. anvendes i olieindustrien og til filtrering.

Keramik. Ler danner i fugtig tilstand formbare (plastiske) masser, hvilket er en forudsætning for keramisk håndværk og industri. Det er vigtigt, at vandet kan tørres ud af den formede genstand, uden at genstanden revner eller deformeres, at den tørrede genstand har styrke, der tillader videre håndtering, og at en brænding, dvs. en sintring ved 800-1300 °C med påfølgende afkøling, vil konsolidere formlegemet.

Masser bestående af rene lermineraler vil udvise for stort tørringssvind; det modvirkes ved tilstedeværelse af (eller tilsætning af) magringsmidler, fx finkornet kvartssand. Sintringen (eller den partielle smeltning) kan lettes ved tilstedeværelse af (eller tilsætning af) flusmidler, fx finkornet feldspat. Dansk moræneler er normalt for rigt på sand, grus og sten til direkte anvendelse i keramisk produktion; ler aflejret på bunden af søer og floder under og efter istiden er godt teglværksler; ved slæmning heraf fås pottemagerler.

På Bornholm findes ildfast ler, som kan tætsintres til stentøj og klinker. Plastisk ler er uegnet til egentlig keramisk produktion, se dog exler og keramik. Se også lertøj.