vulkaner (Luftforurening)

Vulkaner er store kilder til luftforurenende stoffer, specielt ved udbrud. Vigtigst er mineralske partikler og svovlforbindelser, der i atmosfæren kan omdannes til sulfatpartikler. Askepartikler med en diameter på fx 1 mm falder hurtigt til jorden, men små partikler kan blive i atmosfæren i måneder, især hvis de sendes højt op. Partikler fra store vulkanudbrud kan sammen med svovlsyredråber sænke den globale middeltemperatur. Et af de største udbrud i nyere tid var Tambora i Indonesien i april 1815. Det er anslået, at 150 km³ støv og gas blev sendt op i 50 km højde og afskærmede solstråling over store dele af Jorden i mere end to år. 1816 blev i disse områder kendt som året uden sommer.

Den samlede svovlforurening fra verdens vulkaner er anslået til omkring 10 mio. t om året svarende til ca. 15% af de menneskeskabte udslip. De fleste vulkaner udsender svovlforurening, selv når de ikke er i udbrud, såkaldt posteruptiv aktivitet. Alligevel er miljøeffekterne beskedne, da mange vulkaner ligger i øde områder eller på små øer, hvor spredningsforholdene er gode.