Systemudvikling kan for simple opgavers vedkommende organiseres som en struktureret proces, hvor én aktivitet udføres ad gangen; først analyse, så design, så programmering og endelig indføring af systemet. I takt med at opgaverne bliver mere komplekse, og der er usikkerhed om løsningens udformning, er det imidlertid nødvendigt at inddrage mere eksperimentelle arbejdsformer. Designskitser og prototyper udarbejdes og afprøves i samarbejde med brugere. Der veksles mellem analyse, design og programmering for at drage fordel af den viden, der fremkommer, mens processen skrider frem, og det samlede system opdeles i mindre delsystemer, så erfaringerne med færdiggørelse af et delsystem kan bruges som grundlag for revision af idéerne bag andre.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki