• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

RAM

Oprindelige forfattere CliHa og HBHa Seneste forfatter Redaktionen

RAM, (fork.f. eng. random-access memory 'hukommelse med vilkårlig tilgang'), datalager, hvor tiden for at læse eller skrive en byte er uafhængig af dens placering (adresse) i lageret; bruges i form af integrerede kredse (chips) i digitale apparater. Informationer lagret i RAM forsvinder, i modsætning til data lagret på en harddisk, når strømmen til computeren afbrydes.

Der findes to slags RAM: dynamisk (DRAM) og statisk (SRAM). Indholdet i DRAM henfalder hurtigt og må derfor læses med påfølgende skrivning (refreshes) med korte mellemrum. Det gør lageret langsomt. Pakketætheden (antal bits pr. chip) kan imidlertid gøres stor. I 1999 introduceredes RDRAM (Rambus Dynamic Random Access Memory), en variant af DRAM, der pga. optimering af bl.a. bussen er op til fem gange hurtigere end traditionel DRAM. I SRAM kan data ikke pakkes så tæt, men da indholdet er stabilt, kan lageret gøres hurtigt. I computere bruger man ofte DRAM til arbejdslager og SRAM til cache.