HP, Hewlett-Packard, amerikansk elektronik- og computerfirma, stiftet 1939 af William Hewlett (1913-2001) og David Packard (1912-96) som Hewlett-Packard Company i Palo Alto, Californien, i det område, der senere blev kendt som Silicon Valley.
HP producerede i mange år elektronisk måleudstyr og siden begyndelsen af 1970'erne også lommeregnere og computere. Fra 1984, da HP introducerede markedets første lavpris-laserprinter, har firmaet været en af verdens førende printerproducenter.
HP etablerede sig i 1980'erne som storleverandør af UNIX-servere og -systemer, men først fra 1990'erne markerede firmaet sig som storproducent af pc'er.
HP har bl.a. overtaget Compaq Computer Corporation i 2002 og var i 2011 med ca. 350.000 ansatte og en årsomsætning på 127 mia. dollar en af verdens største computerproducenter.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki