WikiLeaks

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

WikiLeaks, uafhængig hjemmeside, stiftet 2007 af organisationen The Sunshine Press med det formål at publicere fortrolige dokumenter i offentlighedens og ytringsfrihedens interesse. The Sunshine Press skulle angiveligt være grundlagt af kinesiske dissidenter samt journalister og andre menneskerettighedsaktivister.

WikiLeaks arbejder med et minimum af fastansat personale. Sitet bliver hostet af PRQ, et svensk firma der er økonomisk forbundet med sitet The Pirate Bay, men har sine egne servere og en høj grad af kryptering. Hjemmesiden repræsenteres i offentligheden af sin talsmand, den australske journalist og aktivist Julian Assange.

WikiLeaks er et såkaldt whistleblowersite, hvis bidragydere anonymt kan lægge information ud om fx regeringer og de eventuelle ulovligheder, disse har begået. Sitet går primært efter diktaturregimer i bl.a. Asien, Afrika og de tidligere Sovjetrepublikker, men det er også blevet kendt for at forsøge at afdække aspekter af bl.a. krigen i Irak og Afghanistan.

I april 2010 offentliggjorde sitet således en videooptagelse fra en amerikansk kamphelikopter, der i juli 2007 nedskød og dræbte 12 personer i Baghdad, heriblandt to journalister fra nyhedsbureauet Reuters.

I juli 2010 fulgte afsløringen af over 90.000 fortrolige dokumenter fra den amerikanske regering om krigen i Afghanistan mellem 2004 og 2009, som WikiLeaks sendte til aviserne The Guardian, New York Times og Der Spiegel.

I oktober 2010 offentliggjorde WikiLeaks yderligere godt 400.000 dokumenter om krigen i Irak mellem 1.1.2004 og 31.12.2009, The Iraqi War Logs, i samarbejde med en række udvalgte medier.

I november 2010 frigav WikiLeaks ca. 250.000 dokumenter fra den amerikanske udenrigstjeneste, kendt som The Embassy Cables, der består af kommunikation med godt 270 ambassader og konsulater verden over.

WikiLeaks' hjemmeside


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
15/05/2013
MHansen
30/04/2013
Redaktionen
01/12/2010
Ekspert
palnatoke
Oprindelig forfatter
Redaktionen
27/07/2010

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki