JavaScript

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

JavaScript, objektorienteret scriptsprog, udviklet af Netscape og introduceret med browseren Netscape Navigator 2.0 i 1995 under navnet LiveScript; i 1997 frigav den europæiske organisation for industristandarder, ECMA International, den første standardiserede version, kendt som ECMAScript. Selvom JavaScript har en vis syntaktisk lighed med programmeringssproget Java, er der er tale om to meget forskellige sprog. Navneligheden skyldes, at Netscape var de første, der licenserede Java til webbrug .

JavaScript har sin største udbredelse i webbrowsere. Man kan inkludere kode i dokumenter opmærket i HTML. Når en browser viser dokumentet, kan koden bruges til fx at interagere med dokumentets struktur, dvs. DOM (Document Object Model). Dette giver mulighed for at skabe dynamiske websider, som ikke ville være mulige at lave i HTML alene. Eksempler er validering af indtastningsfelter, mulighed for at åbne nye vinduer og dynamisk skift af billeder, når musen holdes over dem. JavaScript benyttes også som scriptsprog i flere andre typer applikationer.

JavaScript er Netscapes og siden Mozillas variant af ECMAScript, mens Microsofts variant kaldes JScript.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
19/11/2013
Ekspert
palnatoke
Oprindelig forfatter
MLPo
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki