• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

heptan

Oprindelig forfatter CThP Seneste forfatter Redaktionen

heptan, (af hepta- og -an), C7H16, alifatisk carbonhydrid, farveløs væske med kogepunkt 98 °C. Heptan er sammen med hexan hovedbestanddelene i benzin. Der findes ni isomere heptaner; n-heptan anvendes som standard ved bestemmelse af oktantal, idet denne forbindelse tillægges oktantallet 0.