indikator

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Indikator. Syre-base-indikatorerne lakmus og fenolftalein ses begge tilsat en sur (tv.) og en basisk opløsning. Foran kolberne med lakmus ses rødt og blåt lakmuspapir samt rødt lakmuspapir farvet blåt af en dråbe base. Farvestoffet lakmus udvindes af forskellige lavarter, mens fenolftalein fremstilles syntetisk.

indikator, (af lat. indicator, af indicare 'pege på, angive'), i kemien et stof, der anvendes til visuel bestemmelse af et omslagspunkt i en kemisk reaktion, fx i en titrering i form af en samtidig farveændring. Indikatorer er i reglen stærkt farvede stoffer, der gør dem brugbare i meget små koncentrationer. Der findes indikatorer til syre-base-, fældnings-, redox- og komplekskemiske reaktioner. En syre-baseindikator er oftest et organisk molekyle, der selv kan optræde på syre- eller baseform, og hvor farven for den sure form er forskellig fra den basiske. Lakmus er således rødt i sur væske og blåt i basisk; fenolftalein farveløs i sur og rødlig i basisk væske. Indikatoren vælges, så den passer til den kemiske reaktion, og sådan at farveomslaget netop indtræffer, når reaktionen er forløbet til ende. Metalionindikatorer er tilsvarende molekyler, hvor metalionkomplekset har én farve og det frie molekyle en anden. Glosen indikator anvendes også i forbindelse med analytisk kemiske instrumenter; fx betegnes glaselektroden i et pH-meter en indikatorelektrode.

Indikatorpapir er papir, som er imprægneret med en eller flere indikatorer. Det anvendes fx til måling af surhedsgraden (pH) i en vandprøve.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Indikator. Syre-base-indikatorerne lakmus og fenolftalein ses begge tilsat en sur (tv.) og en basisk opløsning. Foran kolberne med lakmus ses rødt og blåt lakmuspapir samt rødt lakmuspapir farvet blåt af en dråbe base. Farvestoffet lakmus udvindes af forskellige lavarter, mens fenolftalein fremstilles syntetisk.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelig forfatter
Joens
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki