indikator

© Thorkild Jensen/Ole Jøns

Indikator. Syre-base-indikatorerne lakmus og fenolftalein ses begge tilsat en sur (tv.) og en basisk opløsning. Foran kolberne med lakmus ses rødt og blåt lakmuspapir samt rødt lakmuspapir farvet blåt af en dråbe base. Farvestoffet lakmus udvindes af forskellige lavarter, mens fenolftalein fremstilles syntetisk.

indikator, (af lat. indicator, af indicare 'pege på, angive'), i kemien et stof, der anvendes til visuel bestemmelse af et omslagspunkt i en kemisk reaktion, fx i en titrering i form af en samtidig farveændring. Indikatorer er i reglen stærkt farvede stoffer, der gør dem brugbare i meget små koncentrationer. Der findes indikatorer til syre-base-, fældnings-, redox- og komplekskemiske reaktioner. En syre-baseindikator er oftest et organisk molekyle, der selv kan optræde på syre- eller baseform, og hvor farven for den sure form er forskellig fra den basiske. Lakmus er således rødt i sur væske og blåt i basisk; fenolftalein farveløs i sur og rødlig i basisk væske. Indikatoren vælges, så den passer til den kemiske reaktion, og sådan at farveomslaget netop indtræffer, når reaktionen er forløbet til ende. Metalionindikatorer er tilsvarende molekyler, hvor metalionkomplekset har én farve og det frie molekyle en anden. Glosen indikator anvendes også i forbindelse med analytisk kemiske instrumenter; fx betegnes glaselektroden i et pH-meter en indikatorelektrode.

Indikatorpapir er papir, som er imprægneret med en eller flere indikatorer. Det anvendes fx til måling af surhedsgraden (pH) i en vandprøve.