briketter

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

briketter, (af fr. briquette, dim. af brique 'teglsten', som er lånt fra germ., jf. brik, opr. 'det afbrækkede'), brændsel bestående af hårdt sammenpresset pulver eller smuld af stenkul, brunkul eller tørv, oftest i stykstørrelser fra ca. 200 g til 1 kg. I nogle tilfælde er det nødvendigt at tilsætte lidt bindemiddel (fx beg) før presningen; i andre tilfælde indeholder brændslet i sig selv stoffer, som bliver klæbrige ved den stærke sammenpresning og dermed følgende temperaturforøgelse.

Før man fik udviklet den nu almindelige kedelfyring med kul i pulverform, var brugen af briketter den bedste metode til nyttiggørelse af de betydelige mængder af smuld, der fremkommer ved brydning af stenkul og brunkul. Under de to verdenskrige var der i Danmark en betydelig produktion af tørvebriketter, det såkaldte formbrændsel.

Også metalmalme i korn- eller pulverform presses ofte til briketter før udsmeltningen af metallet.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/01/2009
Oprindelig forfatter
LAHa
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki