elektrode, (sidste led -ode), inden for kemi oftest en betegnelse for et elektrisk ledende materiale i kontakt med en anden fase, fx en elektrisk ledende opløsning, en elektrolyt, der igen er i kontakt med en anden elektrode; denne kan evt. være af samme materiale som den første. Et sådant system kaldes en elektrokemisk celle; eksempler er elektriske batterier og akkumulatorer. Via elektroderne kan elektrisk strøm passere gennem cellen. Sendes strømmen gennem cellen ved hjælp af en udefra påført spænding, kaldes processen en elektrolyse.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki