oxidationsmiddel

oxidationsmiddel, i kemien oprindelig anvendt om oxygen eller et stof, der kan afgive oxygen. I dag anvendes betegnelsen om et stof, der kan optage elektroner fra et andet stof og derved øge et grundstofs oxidationstrin (modsat reduktionsmiddel). I elektrokemien tydeliggøres dette fx i forsølvningsprocessen, hvor en sølvelektrode ved anoden opløses ved at oxideres til sølvioner. Ved katoden finder den modsatrettede proces sted, og sølv udfældes. I mangfoldige tilfælde kan et givet stof være oxidationsmiddel i én proces og reduktionsmiddel i en anden. Mangan i oxidationstrin +4, fx brunsten, MnO₂, kan oxidere klor med oxidationstrin −1 i hydrogenklorid til frit klor, men kan i en smelte af kaliumhydroxid og kaliumnitrat reducere kaliumnitrat til kaliumnitrit og selv oxideres til kaliummanganat. Der er kun ét oxidationsmiddel, der ikke også kan være et reduktionsmiddel, nemlig grundstoffet fluor.