Le Châteliers princip, i kemien en regel, fremsat i 1884 af den franske kemiker H.L. Le Châtelier, der siger, at en kemisk ligevægt (se ligevægt) ved indgreb udefra vil forskydes således, at virkningen af indgrebet formindskes mest muligt. Ved tilførsel af varme vil den varmeforbrugende (endoterme) reaktion forløbe, ved tilførsel af mere stof vil den reaktion, der forbruger dette stof, forløbe, og ved trykforhøjelse vil den reaktion, der gør volumenet mindre, forløbe.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki