kolloid

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

kolloid, kolloide opløsninger, soler, opslæmning af meget små partikler i en væske. Hydrosoler betegner en kolloid opløsning, hvor opløsningsmidlet er vand. Almindelige eksempler på kolloider er røg og tåge (aerosoler), som er findelte partikler i gas; mælk o.l., som er dispersioner af små dråber fedt i vandig væske; maling og cement, som er dispersioner af findelte partikler i væske; emulsioner af olie og vand (oliedråber i vandig fase eller omvendt) og opløsninger af makromolekylære stoffer, fx gelatine og stivelse.

Kolloide systemer er således systemer, i hvilke en fase (den disperse fase) findes fint fordelt (dispergeret) i en anden, sammenhængende fase (dispersionsmediet). De dispergerede kolloide partikler har i reglen en diameter fra 1 nm til 1 μm og kan derfor ikke ses i et almindeligt mikroskop, men kan undersøges ved hjælp af ultra- eller elektronmikroskoper.

Studiet af kolloider, kolloidkemi, blev grundlagt af T. Graham, der undersøgte opløsninger af makromolekyler. Sådanne opløsninger er altid kolloide og udviser derfor egenskaber, som adskiller sig fra opløsninger af molekyler, der er meget mindre (fx salt og sukker).

Ordet kolloid kommer af græsk kolla 'lim' og -oid, se -id.

Stabiliteten af kolloide systemer er afhængig af størrelsen af partiklerne, som bestemmes ved hjælp af lysspredningsmetoder. Kolloide opløsninger udviser Tyndall-effekt, dvs. at lys, som sendes gennem opløsningen, aftegner sig som en lysende stribe. Kolloide partikler i opløsning kan passere igennem et almindeligt filter, men tilbageholdes af ultrafiltre. Også dialyse anvendes til adskillelse af kolloide opløsninger.

De fleste kolloide opløsninger er kun holdbare, fordi partiklerne har samme elektriske ladninger, så de frastøder hinanden og ikke klumper sammen til større partikler; dog bidrager også andre kræfter til stabilitet. Kolloidernes elektriske ladninger studeres ved hjælp af elektroforese. Tilsætninger af elektrolytter, fx i form af en saltopløsning, vil ofte bevirke en udfældning, koagulation, idet ionerne neutraliserer partiklernes ladninger (effekten er afhængig af antallet af ladninger pr. ion); dette er bl.a. grunden til, at ler, som er kolloidt dispergeret i vandløb, bundfældes nær vandløbets udmunding i det saltholdige hav.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
15/11/2011
Oprindelig forfatter
Birdi
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki