guld (historie)

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Guld. Kobberstik efter en tegning af Pieter Bruegel d.æ., Alkymisten fra 1555-56. Resultatet af de kemiske eksperimenter ses øverst th.: Alkymisten og hans familie modtages på fattiggården.

I Mesopotamien, Egypten og på den bulgarske Sortehavskyst kendte man til at forarbejde guld før 4000 f.Kr. Smykker og prydgenstande af guld er fx fundet i kongelige begravelser hos sumererne i Ur ca. 2500 f.Kr., i den såkaldte Priamos' skat fra Troja ca. 2300 f.Kr. og i den egyptiske kong Tutankhamons grav fra 1330'erne f.Kr. Via Kreta nåede egyptisk påvirkning til Mykene i Grækenland. Fønikierne bragte deres viden om guldsmedekunst ud i hele Middelhavsområdet, og etruskerne var i 600-t. f.Kr. mestre i filigran og granulering. I Makedonien er der i Filip 2.s grav fra ca. 336 f.Kr. fundet guldmasker, smykker og våben. Skytherne nord og øst for Sortehavet kom under indflydelse af den klassisk-græske og persiske guldsmedekunst.

De ældste danske guldgenstande er halvmåneformede guldhalssmykker fra ca. 2000 f.Kr., kendt fra fund på Fyn og Sjælland (se lunula). Solvognen fra ca. 1400 f.Kr., fundet i Nordvestsjælland, består af en gulddækket bronzeskive med fint punslet spiralornamentering, forspændt en hestefigur på hjul. Fra bronzealderen stammer ligeledes gravfund og offerfund med guldbelagte sværd, guldskåle og guld- og bronzesmykker, fx det vestsjællandske Boeslunde guldfund. Fra yngre bronzealder kendes en række tunge edsringe, de fleste som offerfund i moser o.l.

Guld blev, sammen med elektrum og sølv, anvendt til de tidligste mønter. De kendes fra møntfund fra 600-t. f.Kr., gjort i Lydien i Lilleasien, og i det følgende århundrede blev guldmønter også præget af perserkongerne. Den tidligste tekniske brug af guld kendes ligeledes fra 600-t. f.Kr., idet der i etruskiske grave er fundet anvendelse af tandguld. Dele af romernes omfangsrige produktion af fingerringe, smykker og bordservice i guld og sølv er siden hen fundet inden for og uden for Romerrigets grænser. I tidsrummet 300-700 e.Kr. strømmede store mængder romersk guld mod nord til kelterne, germanerne og angelsakserne.

Den sene romerske jernalder og den ældre germanske jernalder, dvs. ca. 300-600 e.Kr., udgør den guldrigeste periode i Danmarks oldtid. De romerske guldmønters antal er størst i jordfund fra dette tidsrum, da sådanne guldmønter endda i vidt omfang er blevet smeltet om i Norden og guldet anvendt til nordisk fabrikerede guldbrakteater, teknisk fine smykker af høj lødighed, der forenede romerske stiltræk med hjemlig dyreornamentik. Guldhornene, fundet i Gallehus ved Møgeltønder, er skabt ca. 400-450, formentlig ligeledes ved omsmeltning af importeret guld. Egnen ved Gudme på Sydøstfyn har ved omfattende guldfund påkaldt sig særlig arkæologisk interesse; små tynde guldgubber er i stort tal fundet ved Lundeborg på Fyn og Sorte Muld på Bornholm.

Den største kendte guldskat fra Danmarks middelalder, Slagelseskatten fra 1370'erne, indeholder seks guldfingerringe og 186 franske, tyske og ungarske guldmønter foruden genstande og mønter af sølv. Fra 1370'erne stammer også de 110 overvejende engelske guldmønter, der befandt sig om bord på et handelsskib, en kogge, der forliste ud for kysten ved Vejby Strand i Nordsjælland.

Helt frem til ca. 1500 var brug af guld i Europa begrænset til de naturlige forekomster i det europæiske område; produktionen var endnu ved middelalderens slutning på kun ca. 5 ton om året. Sølv og andre metaller var derfor mere anvendt. I middelalderen havde sølvmønter langt den største udbredelse, men fra 1200- og 1300-t. suppleret af de værdifuldere guldmønter, der prægedes flere steder i Europa, fx florin, dukat, guldgylden og nobel (fra 1400-t. kaldet rosenobel). De første danske guldmønter blev præget under kong Hans i slutningen af 1400-t.

Portugisiske handelsfolk havde fra 1471 direkte kontakt med Guldkysten i Vestafrika, det nuværende Ghana. Efter Amerikas opdagelse i 1490'erne bragte spanierne en del guld til Europa fra Peru og Mexico (se El Dorado), men omkring 1800 var verdensproduktionen alligevel kun steget til ca. 15 ton om året. Fra 1600-t.s anden halvdel anvendtes guld fra Afrika bl.a. til udmøntning af engelske guineas og, i langt mindre målestok, danske dukater. Blandt internationalt gængse guldmønter kan nævnes den franske louis d'or indført i 1600-t. og de danske christian d'ors og frederik d'ors i 1700- og 1800-t.

I 1848 blev der gjort rige fund i Sacramento i Californien, hvilket medførte en strøm af guldgravere, den såkaldte guldfeber. Verdensproduktionen af guld steg betydeligt, og væksten tog yderligere fart med nye fund i Australien i 1851, i det vestlige Canada i 1858 og i Sydafrika i 1886. Årsproduktionen nåede derefter op på ca. 700 ton i begyndelsen af 1900-t. og over 1000 ton i mellemkrigstiden.

Den rigeligere tilgang af guld betød, at guldmønter fik stigende betydning på sølvmønternes bekostning. Allerede i 1700-t. indførte Storbritannien en guldmøntfod (se guldfod), der efter Napoleonskrigene genindførtes ved lov i 1816. Den latinske møntunion fra 1865 byggede på guld (se møntunion), og Tyskland overgik til guldfod i 1871 efter at have modtaget 5 mia. guldfrancs i erstatning fra Frankrig efter Den Fransk-tyske Krig; de skandinaviske lande fulgte efter midt i 1870'erne (se den skandinaviske møntunion). Disse forhold rådede i praksis kun indtil 1. Verdenskrigs udbrud i 1914.

Skønt mange landes centralbanker fortsat ligger inde med betragtelige guldreserver, har guld spillet en stadig mindre rolle i det internationale valutasystem efter 1971, da USA suspenderede guldvekselfoden, der var gældende fra 1945. Siden 1971 har verdens førende valutaer således ikke længere haft et fast værdiforhold over for guld. I stedet bliver en stigende del af produktionen på verdensplan anvendt til tekniske formål og i smykkeindustrien. Se også guldsmedekunst.

Læs mere om guld.

Guldets mytologi

Guld er i mange kulturer et gammelt symbol på det højeste gode, rene og vise. Det er blevet forbundet med det guddommelige, Solen og ilden og tillagt magisk kraft.

I antikken var guld det sjældneste og kostbareste metal. Omkring 700 f.Kr. opregnede den græske digter Hesiod fire mytiske tidsaldre og kaldte den første for guldalderen. Guldførende floder i Karpaterne og Lilleasien danner baggrund for klassiske sagn om Jason med Det Gyldne Skind og for historierne om de rige konger af Lydien ("rig som en krøsus" (Kroisos), lydisk konge i 500-t. f.Kr.). En græsk myte beretter, at Dionysos opfylder den frygiske kong Midas' ønske om, at alt, hvad han rører ved, forvandles til det pure guld. Midas er lykkelig, lige indtil han bliver sulten og tørstig; al mad og drikke bliver til guld i hans mund. Han befries fra guldets forbandelse ved at bade i floden Paktolos, der siden da har været guldførende. Myten genfortælles i Ovids Forvandlinger.

I Det Nye Testamente bringer vismændene fra Østerland guld, røgelse og myrra til den nyfødte Jesus.

I nordisk mytologi bærer Odin guldringen Draupner, og i sagnhistorien bærer Rolf Krake guldringen Sveagris. Hos Saxo berettes om den fredelige tilstand, som herskede i Danmark under sagnkongen Frode Fredegod; Frode lagde en stor guldring ved alfarvej, og den lå urørt år efter år.

Rundt omkring i Europa er gamle sagn om skjulte skatte overleveret mundtligt gennem århundreder. Skattene fandtes i høje, bevogtet af drager, lindorme, bjergfolk, de underjordiske o.l. De danske folkesagn om dette tema kan ved siden af fremmed påvirkning have rod i Nordens guldrige oldtid.

Som udtryk for rigdom bliver guld også tegn på magt — og dermed genstand for magtbegær. I det tyske helteepos Nibelungenlied fra omkring 1200 hører det til helten Siegfrieds bedrifter at erobre "nibelungeskatten", hvori der gemmer sig "af guld en lille stav./ Den som fik øje på den,/ kunne blive herre/ på den hele jord/ over hver og én". I Richard Wagners musikdramatiske cyklus Nibelungens Ring (1848-74) er netop denne egenskab knyttet til dén guldring, der som symbol på udnyttelsen af naturens rigdom (rhinguldet) til magtformål bliver skæbnesvanger for alle, der kommer i besiddelse af den. Menneskets herredømme over naturen er et frafald — og et første skridt mod civilisation. I denne mytiske proces bruges guldet som et nøglesymbol.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

  • Der er endnu ingen tags til denne artikel
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Guld. Kobberstik efter en tegning af Pieter Bruegel d.æ., Alkymisten fra 1555-56. Resultatet af de kemiske eksperimenter ses øverst th.: Alkymisten og hans familie modtages på fattiggården.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
13/08/2011
Oprindelige forfattere
FrLin
30/01/2009
GP
30/01/2009
HCJ
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki