- Forsiden
- It, teknik og naturvidenskab
- Kemi
- Grundstoffer
- halogener (Du er her)
halogener
- Verificeret
- Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Indholdsfortegnelse
halogener, de fem grundstoffer i det periodiske systems 17. gruppe. Gruppen omfatter fluor, klor, brom, jod og astat. Stofferne har mange fællestræk, hvad deres kemiske egenskaber angår. De fire første forekommer i naturen dog kun i kemisk bundet tilstand. Astat kendes især fra kerneomdannelsesprocesser.
Halogener, især fluor og klor, er stærkt elektronegative, meget reaktive og danner salte (halogenider) ved reaktion med de fleste metaller. Halogenidionerne har ladningen −1, og disse ioner udgør med hydrogenioner og vand stærke syrer (flussyre, saltsyre, osv.). Frie halogener reagerer endvidere med mange organiske stoffer og danner halogenerede kemiske forbindelser, ved hvis afbrænding syrerne frigøres. Halogenerne (bortset fra fluor) forekommer i oxideret form bl.a. som hypoklorit, klorat, perklorat og bromat. Grundstofferne anvendes i halogenlamper eller -pærer (projektører, billygter, dekorationspærer mv.); de giver forøget lysmængde og -kvalitet og/eller længere brændetid.
| Ordet halogen kommer af gr. hals 'salt', gen. halos, og -gen, ordet dannet 1811 af den tyske fysiker J.S.C. Schweigger, 1779-1857. |
Geokemi
Der findes kun få egentlige halogenmineraler, men halogener kan erstatte (OH) i mineraler som glimmer, amfibol og apatit. Under krystallisation af magmatiske bjergarter koncentreres halogenerne på grund af deres store ionstørrelse i restsmelten. Halogenholdige mineraler findes derfor overvejende i sent dannede bjergarter såsom pegmatitter og hydrotermale årer.
Et stort indhold af halogener findes i vulkanske gasser (overvejende Cl som HCl og F som HF) og i vulkanske sublimater, hvor Cl- er den mest almindelige ion sammen med ammonium og alkali-metalforbindelser. I Island har fluor fra vulkanske udbrud medført et indhold på op til 70 g/t fluor i overfladevand og medført fluorose og dødsfald blandt får. Også vulkanske glasser har et relativt højt indhold af halogener, fx kan peralkaline rhyolitter indeholde over 7000 g/t klor.
Havvand indeholder ca. 3,5 vægtpct. natriumklorid; meget af dette klor stammer oprindelig fra vulkanske gasser. Ved inddampning af havvand dannes forekomster af halit og andre saltmineraler, se evaporit. I Chile indeholder caliche op til 1 vægtpct. jod.
| fluor | klor | brom | |
| atomtegn | F | Cl | Br |
| atomnummer | 9 | 17 | 35 |
| relativ atommasse | 18,9984 | 35,4527 | 79,904 |
| atomradius [pm] | 57 | 97 | 112 |
| elektronkonfiguration | [He]2s22p5 | [Ne]3s23p5 | [Ar]3d104s24p5 |
| oxidationstrin | -1 | -1+1+3+5+7 | -1+1+5+7 |
| ioniseringsenergi [kJ/mol] | 1681 | 1251 | 1140 |
| elektronegativitet | 3,98 | 3,16 | 2,96 |
| smeltepunkt [°C] | -219,6 | -100,98 | -7,2 |
| kogepunkt [°C] | -188,14 | -34,6 | 58,78 |
| opdagelse | 1886 (H. Moissan) | 1774 (C.W. Scheele) | 1825 (A.J. Balard) |
| forekomst i jordskorpen [g/t] | 950 | 130 | 2,4 |
| forekomst i havet [g/t] | 1,3 | 19400 | 67,3 |
| jod | astat | |
| atomtegn | I | At |
| atomnummer | 53 | 85 |
| relativ atommasse | 126,9045 | 209,9871 (210At) |
| atomradius [pm] | 132 | 145 |
| elektronkonfiguration | [Kr]4d105s25p5 | [Xe]4f145d106s26p5 |
| oxidationstrin | -1+1+5+7 | -1+1+3+5+7 |
| ioniseringsenergi [kJ/mol] | 1008 | 930 |
| elektronegativitet | 2,66 | 2,2 |
| smeltepunkt [°C] | 113,5 | 302 |
| kogepunkt [°C] | 184,35 | 337 |
| opdagelse | 1811 (B. Courtois) | 1940 (E. Segrè o.a.) |
| forekomst i jordskorpen [g/t] | 0,45 | sporstof |
| forekomst i havet [g/t] | 0,06 |
Find bøger
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Mest læste artikler
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
Om artiklen
- Seneste 3 forfattere
-
Redaktionen
14/10/2010 -
Cliff Hansen
18/02/2009 -
Redaktionen
30/01/2009 - Oprindelige forfattere
-
JRo-H
30/01/2009 -
RWB
30/01/2009
- Læst 3358 gange
- Redigeret 6 gange
- Kommenteret 0 gange
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki