indium

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indium er et sølvhvidt metal. Det er blødt, og man kan let ridse i metallets overflade. Bruges ved fremstilling af transistorer og dioder.

indium, (af ind(igo) og -ium til betegnelse af grundstof), grundstof nr. 49, placeret i det periodiske systems 13. gruppe; atomtegn In. Det er et meget blødt, sølvhvidt metal. Grundstoffet blev opdaget i 1863 af F. Reich og H.T. Richter og er opkaldt efter en indigoblå linje i stoffets spektrum.

Geokemi og mineralogi

Indium er et chalcofilt grundstof, der koncentreres i hydrothermale forekomster af sulfidmineraler af zink, cadmium, kobber og tin. Jordskorpens gennemsnitsindhold af indium er 0,1 g/t, men zinkmineralet sphalerit kan indeholde mere end 5000 g/t. Der findes nogle få indiummineraler, fx indit, In2FeS4, roquesit, InCuS2 og dzhalindit, In(OH)3.

Fremstilling og anvendelse

Metallisk indium fremstilles ved elektrolyse af opløsninger af indiumsalte. Det udvindes især af flugtstøv fra zinksmeltning, idet metallet findes som urenhed i zinkblende. Den årlige produktion er på ca. 500 t med Kina, Japan og Canada som de største producenter. Indium anvendes ved fremstilling af halvlederkomponenter til den elektroniske industri og i form af indiumoxid som overfladebelægning på glas til tv- og computerskærme og til dugfri ruder. På metallisk form anvendes det som overfladebelægning på kobber og sølv, hvilket modvirker anløbning og misfarvning, og på aluminiumledere for at sikre god elektrisk kontakt.

I legeringer med bismuth, cadmium, tin og/eller bly danner indium letsmeltelige metaller med fortræffelige loddeegenskaber, som også fugter glas og kan tjene til forsegling af glasbeholdere. Endvidere indgår indium i kontrolstænger til kernereaktorer og i bestrålingsmålere.

Egenskaber
Nummer 49
Atomtegn In
Navn indium
Relativ atommasse 114,818
Densitet 7,31 g/cm3 (20 °C)
Smeltepunkt 156,61 °C
Kogepunkt 2080 °C
Opdagelse 1863 (F. Reich og H.T. Richter)

Forbindelser

Indium optræder i forbindelser i oxidationstrin -3, +1, +2 og +3. Indium har oxidationstrinnet -3 i det ubestandige lithiumindiumhydrid, LiInH4. Oxidationstrinnet +1 findes i det faste stof indium(I)klorid, InCl, der er ustabilt over for vand. Det formelle oxidationstrin +2 findes fx i indium(II)bromid, InBr2, der dog er sammensat af lige mængder af indiumatomer i oxidationstrinnene +1 og +3. Oxidationstrinnet +3 er det hyppigst forekommende også i vandige opløsninger af mange salte. De teknisk vigtigste forbindelser er de halvledende forbindelser med grundstoffer fra det periodiske systems 15. gruppe, fx indiumfosfid, InP, der bl.a. anvendes i lysdioder.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Indium er et sølvhvidt metal. Det er blødt, og man kan let ridse i metallets overflade. Bruges ved fremstilling af transistorer og dioder.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
Cliff Hansen
18/02/2009
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelige forfattere
Bos
31/01/2009
Gram
31/01/2009
HeSø
31/01/2009
OWD
31/01/2009
SERa
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki