Indium er et sølvhvidt metal. Det er blødt, og man kan let ridse i metallets overflade. Bruges ved fremstilling af transistorer og dioder.
indium, (af ind(igo) og -ium til betegnelse af grundstof), grundstof nr. 49, placeret i det periodiske systems 13. gruppe; atomtegn In. Det er et meget blødt, sølvhvidt metal. Grundstoffet blev opdaget i 1863 af F. Reich og H.T. Richter og er opkaldt efter en indigoblå linje i stoffets spektrum.
Indium er et chalcofilt grundstof, der koncentreres i hydrothermale forekomster af sulfidmineraler af zink, cadmium, kobber og tin. Jordskorpens gennemsnitsindhold af indium er 0,1 g/t, men zinkmineralet sphalerit kan indeholde mere end 5000 g/t. Der findes nogle få indiummineraler, fx indit, In2FeS4, roquesit, InCuS2 og dzhalindit, In(OH)3.
Metallisk indium fremstilles ved elektrolyse af opløsninger af indiumsalte. Det udvindes især af flugtstøv fra zinksmeltning, idet metallet findes som urenhed i zinkblende. Den årlige produktion er på ca. 500 t med Kina, Japan og Canada som de største producenter. Indium anvendes ved fremstilling af halvlederkomponenter til den elektroniske industri og i form af indiumoxid som overfladebelægning på glas til tv- og computerskærme og til dugfri ruder. På metallisk form anvendes det som overfladebelægning på kobber og sølv, hvilket modvirker anløbning og misfarvning, og på aluminiumledere for at sikre god elektrisk kontakt.
I legeringer med bismuth, cadmium, tin og/eller bly danner indium letsmeltelige metaller med fortræffelige loddeegenskaber, som også fugter glas og kan tjene til forsegling af glasbeholdere. Endvidere indgår indium i kontrolstænger til kernereaktorer og i bestrålingsmålere.
| Nummer | 49 |
| Atomtegn | In |
| Navn | indium |
| Relativ atommasse | 114,818 |
| Densitet | 7,31 g/cm3 (20 °C) |
| Smeltepunkt | 156,61 °C |
| Kogepunkt | 2080 °C |
| Opdagelse | 1863 (F. Reich og H.T. Richter) |
Indium optræder i forbindelser i oxidationstrin -3, +1, +2 og +3. Indium har oxidationstrinnet -3 i det ubestandige lithiumindiumhydrid, LiInH4. Oxidationstrinnet +1 findes i det faste stof indium(I)klorid, InCl, der er ustabilt over for vand. Det formelle oxidationstrin +2 findes fx i indium(II)bromid, InBr2, der dog er sammensat af lige mængder af indiumatomer i oxidationstrinnene +1 og +3. Oxidationstrinnet +3 er det hyppigst forekommende også i vandige opløsninger af mange salte. De teknisk vigtigste forbindelser er de halvledende forbindelser med grundstoffer fra det periodiske systems 15. gruppe, fx indiumfosfid, InP, der bl.a. anvendes i lysdioder.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki