indium

Verificeret: Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Geokemi og mineralogi
Fremstilling og anvendelse
Forbindelser
Billeder (1)

Indium er et sølvhvidt metal. Det er blødt, og man kan let ridse i metallets overflade. Bruges ved fremstilling af transistorer og dioder.

indium, (af ind(igo) og -ium til betegnelse af grundstof), grundstof nr. 49, placeret i det periodiske systems 13. gruppe; atomtegn In. Det er et meget blødt, sølvhvidt metal. Grundstoffet blev opdaget i 1863 af F. Reich og H.T. Richter og er opkaldt efter en indigoblå linje i stoffets spektrum.

Geokemi og mineralogi

Indium er et chalcofilt grundstof, der koncentreres i hydrothermale forekomster af sulfidmineraler af zink, cadmium, kobber og tin. Jordskorpens gennemsnitsindhold af indium er 0,1 g/t, men zinkmineralet sphalerit kan indeholde mere end 5000 g/t. Der findes nogle få indiummineraler, fx indit, In₂FeS₄, roquesit, InCuS₂ og dzhalindit, In(OH)₃.

Fremstilling og anvendelse

Metallisk indium fremstilles ved elektrolyse af opløsninger af indiumsalte. Det udvindes især af flugtstøv fra zinksmeltning, idet metallet findes som urenhed i zinkblende. Den årlige produktion er på ca. 500 t med Kina, Japan og Canada som de største producenter. Indium anvendes ved fremstilling af halvlederkomponenter til den elektroniske industri og i form af indiumoxid som overfladebelægning på glas til tv- og computerskærme og til dugfri ruder. På metallisk form anvendes det som overfladebelægning på kobber og sølv, hvilket modvirker anløbning og misfarvning, og på aluminiumledere for at sikre god elektrisk kontakt.

I legeringer med bismuth, cadmium, tin og/eller bly danner indium letsmeltelige metaller med fortræffelige loddeegenskaber, som også fugter glas og kan tjene til forsegling af glasbeholdere. Endvidere indgår indium i kontrolstænger til kernereaktorer og i bestrålingsmålere.

Egenskaber
Nummer	49
Atomtegn	In
Navn	indium
Relativ atommasse	114,818
Densitet	7,31 g/cm³ (20 °C)
Smeltepunkt	156,61 °C
Kogepunkt	2080 °C
Opdagelse	1863 (F. Reich og H.T. Richter)

Forbindelser

Indium optræder i forbindelser i oxidationstrin -3, +1, +2 og +3. Indium har oxidationstrinnet -3 i det ubestandige lithiumindiumhydrid, LiInH₄. Oxidationstrinnet +1 findes i det faste stof indium(I)klorid, InCl, der er ustabilt over for vand. Det formelle oxidationstrin +2 findes fx i indium(II)bromid, InBr₂, der dog er sammensat af lige mængder af indiumatomer i oxidationstrinnene +1 og +3. Oxidationstrinnet +3 er det hyppigst forekommende også i vandige opløsninger af mange salte. De teknisk vigtigste forbindelser er de halvledende forbindelser med grundstoffer fra det periodiske systems 15. gruppe, fx indiumfosfid, InP, der bl.a. anvendes i lysdioder.

Kommentarer

Hvad er en kommentar?

Find bøger


	Find Lydbøger hos Storytel		Find bøger på bogpriser.dk		Studiebøger på pensum.dk		E-bøger hos g.dk

Mest læste artikler

Billeder

Tilføj billede/fil

Mere