klor

© Thorkild Jensen

Klor er en gulgrøn luftart, som er tungere end luft.

klor, (af gr. chloros 'gulgrøn, lysegrøn'), chlor, grundstof nr. 17, placeret i det periodiske systems 17. gruppe; atomtegn Cl. Klor er en af halogenerne. Det frie grundstof er opbygget af toatomige molekyler (diklor, Cl₂) og er en giftig, gulgrøn gas. Klor virker selv i små mængder irriterende på åndedrætsorganerne og har en slimhindeødelæggende virkning. Klor blev under 1. Verdenskrig anvendt som krigsgas.

Grundstoffet blev opdaget af den svenske kemiker Carl Wilhelm Scheele, der i 1774 foretog en undersøgelse af mineralet brunsten (mangan(IV)oxid). Han opdagede, at brunsten havde den ejendommelige egenskab, at det med saltsyre udviklede en gulgrøn gas. Scheele beskrev gassen som saltsyre, der havde afgivet sin brændbare bestanddel og altså var deflogisticeret saltsyre. A.L. Lavoisier, som klarere end nogen anden modbeviste flogistonteorien, beskrev den gulgrønne gas som oxideret saltsyre; men han og hans tilhængere tog også fejl, idet de opfattede saltsyre som et oxid af et endnu ikke fremstillet element; den gulgrønne gas var derfor en slags peroxid af dette element. H.C. Ørsted kaldte den gulgrønne gas for iltesaltsyre. Først i 1810 viste den engelske kemiker H. Davy, at Scheeles gulgrønne gas er et grundstof, og han kaldte det for klor.