radon, (sammentrækning af radiumemanation, af radium og afledn. af lat. emanare 'strømme ud'; formen analog med fx argon og neon), grundstof nr. 86 placeret i det periodiske systems 18. gruppe; atomtegn Rn. Radon, der er en af ædelgasserne, blev opdaget i 1900 af F.E. Dorn som en radioaktiv gas, der strømmer ud af radium og radiumforbindelser. 226Ra omdannes således til 222Rn under udsendelse af alfapartikler. Denne radonisotop er også radioaktiv og udsender alfapartikler under dannelse af 218Po. I 1908 isoleredes radon af W. Ramsay og R. Whytlaw-Gray (1877-1958), som kaldte det niton; de bestemte gassens densitet og dermed dens molare masse.
| Nummer | 86 |
| Atomtegn | Rn |
| Navn | radon |
| Relativ atommasse | 222,02 (222Rn) |
| Densitet | 9,23 g/l (20 °C) |
| Smeltepunkt | -71 °C |
| Kogepunkt | -61,8 °C |
| Opdagelse | 1900 (F.E. Dorn) |
Radonisotoper dannes hele tiden pga. radioaktiv nedbrydning af radiumindholdet i uran- og thoriumholdige bjergarter (fx granit, ler) og dermed også i bygningsmaterialer fremstillet heraf (beton, tegl). Den vigtigste radonisotop, 222Rn, har halveringstiden 3,85 dage, hvilket er længe nok til, at den kan sive gennem mikroskopiske sprækker i klipper, jord og bygninger ud til atmosfæren, hvor 222Rn henfalder til en serie af kortlivet radioaktivitet, der hæfter sig til støvpartikler i luft. Ved indånding af luften afsættes en del af radioaktiviteten i lungerne, som derved bestråles. Ophold i dårligt ventilerede rum i bygninger med højt uranindhold indebærer derfor en vis sundhedmæssig risiko. Se også strålingsbiologi.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki