Rhenium. Rheniumpulver er et sølvhvidt metal, men pulveret ser sort ud, fordi de enkelte partikler er meget små og derfor ikke reflekterer lyset ensartet.
rhenium, (af lat. Rhenus 'Rhinen' og -ium til betegnelse af grundstof), grundstof nr. 75, placeret i det periodiske systems 7. gruppe; atomtegn Re. Rhenium, der blev opdaget i 1925 af Ida Tacke, W. Noddack og O. Berg (1873-1939), er et sølvhvidt, meget hårdt metal, der er meget modstandsdygtigt over for såvel syrer som baser.
Rhenium forekommer i naturen som to isotoper 185Re (37%) og 187Re (63%). Den sidste er radioaktiv: Under udsendelse af betapartikler omdannes den til 187Os, der er stabil. Halveringstiden er 42 mia. år. Ved at bestemme forholdet mellem mængderne af 187Re og 187Os i et mineral, kan mineralets alder beregnes; metoden kaldes rheniumuret.
Rhenium findes i naturen som rent metal, som oxid- og sulfidmineraler ofte sammen med molybdæn, men altovervejende som sporgrundstof i molybdænmineraler, idet rhenium erstatter molybdæn pga. lignende ionradier og ladning. I molybdenit findes op til 2 vægtpct. rhenium. Rhenium koncentreres i den sulfidsmelte, der ofte udskilles tidligt under magmaers størkning i en koncentration på op til 20 mg/t. Granitter har fra under 0,5 til 1 mg/t. Indholdet er højt i kobberskifer, op til 240 g/t, og i kobberrige sandsten findes 0,5-100 g/t.
| Nummer | 75 |
| Atomtegn | Re |
| Navn | rhenium |
| Relativ atommasse | 186,207 |
| Densitet | 21,02 g/cm3 (20 °C) |
| Smeltepunkt | 3180 °C |
| Kogepunkt | 5627 °C |
| Opdagelse | 1925 ( I. Tacke, W. Noddack |
Rhenium udvindes i forb. med kobberraffinering som et biprodukt fra molybdenit i porfyrkobber og porfyr-molybdæn-forekomster. Mineproduktionen var i 2006 ca. 45 t, reserverne ca. 2500 t. Chile er det betydeligste producentland og har ca. 50% af reserverne. Prisen er høj (2006: ca. 4500 dollar pr. kg), og metallet har begrænset anvendelse i olieindustrien i platin-rhenium-katalysatorer ved fremstilling af benzin og som legeringselement i bl.a. nikkel-superlegeringer. Små mængder bruges desuden i højtemperatur-termoelementer, elektronrør og blitzlamper.
I forbindelser findes rhenium i oxidationstrin op til +7. Rhenium kan også tildeles negative, ikke veldefinerede oxidationstrin i reducerende forbindelser. De højere oxidationstrin er de mest stabile ved stuetemperatur og i luft. Oxidationstrin 0 findes i dirheniumdekacarbonyl, Re2(CO)10. Alle oxidationstrin fra +1 til +7 er repræsenterede ved halogenforbindelser, fx rhenium(I)jodid, ReI, det mørkerøde rhenium(III)klorid, ReCl3, der er en såkaldt klyngeforbindelse (eng. cluster compound), og det gule rhenium(VII)fluorid, ReF7. De lavere oxidationstrin findes overvejende i komplekse hydrider som kaliumoctahydridorhenat(VI), K2[ReH8], i carbonyler, fx pentacarbonylrheniumhydrid, HRe(CO)5, og i metalorganiske forbindelser som fx dicyclopentadienylrheniumhydrid, (C5H5)2ReH. Derudover kendes et stort antal intermetalliske forbindelser, hvori rhenium ikke kan tildeles et bestemt oxidationstrin.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki