• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

rubidium

Oprindelige forfattere Bos, JRo-H og SERa Seneste forfatter Redaktionen

rubidium, (af lat. rubidus 'mørkerød' og -ium til betegnelse af grundstof), grundstof nr. 37, placeret i det periodiske systems 1. gruppe; atomtegn Rb. Rubidium, der er et af alkalimetallerne, er et sølvhvidt, blødt metal. Det er meget elektropositivt og reagerer voldsomt med luftens ilt under dannelse af rubidiumdioxid og med vand under dannelse af rubidiumhydroxid og brint. Metallet benyttes i bl.a. fotoceller, og forbindelserne anvendes i nogle katalysatorer, der bruges ved fremstilling af svovlsyre. Grundstoffet blev opdaget i 1861 af R.W. Bunsen og G.R. Kirchhoff i mineralet lepidolit, hvis spektrum udviste to mørkerøde linjer, der ikke kunne tilskrives noget andet grundstof. Det frie grundstof blev fremstillet af Bunsen i 1863 ved elektrolyse af smeltet rubidiumklorid.

Egenskaber
Nummer 37
Atomtegn Rb
Navn rubidium
Relativ atommasse 85,4678
Densitet 1,532 g/cm3 (20 °C)
Smeltepunkt 38,89 °C
Kogepunkt 686 °C
Opdagelse 1861 ( R.W. Bunsen og G.R. Kirchhoff)

Geokemi

Rubidium, der er et lithofilt grundstof, danner ikke selvstændige mineraler, men erstatter fx kalium i kalifeldspat, glimmer og pollucit. Lithiumglimmer kan indeholde helt op til 3,2 vægtpct. rubidium. Rubidiumindholdet stiger under et magmas udvikling (se magma (magmatisk differentiation)) fra under 0,1 g/t i ultramafiske bjergarter over 30 g/t i gabbro til 200 g/t i granitter. I alkaline bjergarter i Ilímaussaq-komplekset i Sydgrønland findes over 600 g/t. I naturen findes 85Rb (ca. 72%), der er stabilt, og 87Rb (ca. 28%), der er radioaktivt, med halveringstiden 49 mia. år. Ved at bestemme indholdet af den sidstnævnte isotop kan man beregne mineralets alder ved radiometrisk datering. Rubidium udvindes som biprodukt fra lithiumglimmer fra pegmatitter.

Forbindelser

Rubidiums forbindelser har mht. opløselighed mange ligheder med kalium- og cæsiumforbindelser, idet de fleste er letopløselige i vand. Også i fysiologiske processer følger rubidium nøje kalium. Hovedparten af rubidiumsaltene er letopløselige i vand og farveløse. Nogle tungtopløselige forbindelser er rubidiumperklorat, RbClO4, og rubidiumhexakloroplatinat, Rb2[PtCl6]. Som kalium danner rubidium komplekser med kroneethere. Blandt faste stoffer er RbAg4I5 bemærkelsesværdig som ionleder, og med carbonforbindelsen C60 danner rubidium en forbindelse med variabel støkiometri, RbxC60, hvor x kan antage værdier omkring 1.