zink

Historie

Det vides ikke, hvornår zink første gang blev udvundet af zinkmineraler. Blandt oldtidsfund fra Egypten er der enkelte genstande af messing. Legeringen kan have været fremstillet med vilje, men også ved en tilfældighed, idet der i Egypten er steder, hvor kobber og zinkmineraler findes side om side. De ældste messingfund fra ca. 1000 f.Kr. indeholder kun ca. 2% zink, mens der fra tiden omkring Kristi fødsel er fund med ca. 15% zink, hvilket opfattes som bevidst fremstillet messing.

I 1200-t. blev der i Indien fremstillet zink af zinkmineraler, hvilket er vanskeligt: Når zinkmineraler som zinkcarbonat eller zinksulfid opvarmes, dannes zinkoxid, der forsvinder som en hvid røg. Lægges et koldt låg over diglen, kan en del af zinkoxidet sætte sig som zinkblomster. Opvarmes zinkblomster med carbon, dannes zink, men denne reduktion skal udføres ved så høj en temperatur, at zinket fordamper. I luften forbinder zink sig med ilt og danner zinkoxid. I Indien udførtes manipulationerne i lukkede beholdere (retorter). Kunsten at udvinde zink af zinkmalm bredte sig til Kina, og herfra kom zink til Europa, hvor det i 1500-t. omtales af lægen Paracelsus og geologen Georg Agricola. En genstand importeret i 1745 til Sverige fra Asien er af 99% rent zink.

Fra ca. 1740 blev zink fremstillet industrielt i England ved destillation af en blanding af zinkcarbonat (senere zinksulfid) med koks. A.S. Marggraf skrev i 1747 en bog om zink og er senere med urette blevet kaldt for opdageren af zink. Kort tid efter indførelsen af den engelske metode blev der oprettet anlæg til zinkfremstilling i Schlesien og Belgien.

Læs videre om zink (Geokemi og mineraler).