koagulation, omdannelse af en flydende, kolloid opløsning til en geléagtig masse eller udskillelse af geléagtige korn fra opløsningen. Mælk kan koagulere på begge måder: Ved henstand i ro kan den blive til tykmælk, forudsat at den indeholder mælkesyrebakterier, mens den under omrøring vil udskille mindre eller større klumper af "ostestof", som svømmer i den resterende væske, vallen. Denne proces fremkaldes i ostefabrikationen ofte ved tilsætning af enzymer i form af osteløbe. Æggehvide koagulerer ved opvarmning.
I de nævnte eksempler er det proteiner, som er i kolloid opløsning. Deres molekyler danner ved koagulationen et rumligt gitterværk, som binder vand i en mere eller mindre fast gelé.
| Ordet koagulation kommer af lat. coagulatio, af coagulare 'få til at stivne', af coagulum 'osteløbe', af cogere, coagere 'føre sammen, samle sammen'. |
Koagulation forekommer også i den uorganiske kemi. Vandige opløsninger af silikater, fx vandglas, og af aluminiumsalte kan ved passende ændring af væskens pH (surhedsgrad) blive geléagtige eller udskille gelékorn. De strukturgivende kolloide bestanddele er hhv. kiselsyre og aluminiumhydroxid.
Læs om blodkoagulation i underemnerne herunder.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki