cement (Fremstilling)

Produktionen foregår i tre hovedtrin: fremstilling af den rå blanding af kalk, ler og sand, brænding og formaling. Mens der tidligere var et valg mellem to metoder, en tør og en våd, har de høje energipriser bevirket, at alle nye fabrikker arbejder efter den tørre metode, som er mindst energikrævende.

I Danmark anvendtes tidligere den våde metode, da man bekvemt kan sønderdele kridt og ler ved opslæmning i vand. Råslammet, der indeholder ca. 35% vand, fødes ind i den øverste ende af en roterovn.

Ved den tørre metode formales råmaterialerne tørt under anvendelse af ovnrøg som tørreluft. Der kan bruges rørmøller eller kollergangsmøller (vertikalmøller), som har en stor tørreevne og et lavt energiforbrug. I en moderne cementfabrik går råmelet til et system af forvarmercykloner, hvor der sker en opvarmning til ca. 750 °C. Herfra føres råmelet til en kalcinator. Her tilføres varm luft fra klinkerkøleren, og lidt over halvdelen af den samlede brændselsmængde afbrændes. Derved vil kalkkomponenten afgive en stor del af sin kuldioxid. Via en cyklon går materialet derefter til roterovnen.

I Danmark er lerkomponenten i råblandingen erstattet af flyveaske sammen med formalet sand og lidt kisaske. Det er herved lykkedes at skabe en halvtør proces, idet opslæmmet kridt og formalet sandslam sammen indsprøjtes i en tørreknuser, hvortil der også føres kisaskeslam og tør pulveragtig flyveaske. Det tørrede produkt indføres i en totrinsforvarmer og en kalcinator, hvorfra det går til roterovnen.

Roterovnen er et langt, svagt skrånende og kontinuerligt roterende stålrør med ildfast foring. Slammet eller råmelet indføres i ovnens øverste ende. Brændslet (kulstøv eller olie) blæses ind i ovnens nederste ende (brændezonen). På grund af rotationen vil slammet arbejde sig ned gennem ovnen, mens det tørrer. I brændezonen er temperaturen ca. 1500 °C, og her sintrer det til klinker. Efter passage af brændezonen luftkøles klinkerne, og den opvarmede luft benyttes som fyringsluft i ovnen og i kalcinatoren.

Klinkerne formales, hvortil der anvendes en såkaldt rørmølle, som er en kontinuerligt arbejdende kuglemølle. Den er opfundet af danskeren M.J. Davidsen, som solgte rettighederne til F.L. Smidth. I rørmøllen indføres tillige gips for at regulere cementens hærdningstid. Under cementformalingen tilsættes der foruden gips ofte både fyldstoffer (fillere) og latent hydrauliske tilslag, som kan være affaldsstoffer såsom flyveaske eller slagge fra stålværker.