lutring, rensning af glasmasse for blærer. Ved fremstilling af glas vil kuldioxid fra råmaterialernes carbonater danne små blærer i smelten, som kun meget langsomt uddrives og derved forringer glassets kvalitet, hvis ikke lutringsmidler i små mængder bliver tilsat, fx kaliumnitrat og arsenik. Nitraten bevirker en iltudvikling, der skyller kuldioxiden ud, og arsenik reagerer med eventuelt overskud af ilt; der vil således ikke efterlades blærer i glasset.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki