martensit, (efter A. Martens og -it), struktur i hærdet stål. Ved hurtig køling af rødglødende stål (> 750 °C) når ligevægtsstrukturerne ferrit og perlit ikke at udvikle sig (se CCT-diagram). I stedet dannes uden diffusion en metastabil struktur, martensit, der kan tolkes som en forvreden ferrit med kulstof i overmættet opløsning. Den dislokationsrige struktur giver uskarpe røntgenbilleder. I mikroskopet fremstår martensitten med sønderhuggede, nåle- og pladeformede elementer. Selvom martensit er metastabil, kan den overleve længe ved stuetemperatur, for eksempel findes der martensit i 1700 år gamle sværd fra Viemose.
I de senere år er lignende diffusionsløse fasetransformationer fundet i andre materialer, fx titanlegeringer og zirkonoxid.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki