• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

alkyner

Oprindelig forfatter ThPe Seneste forfatter Redaktionen

alkyner, alifatiske carbonhydrider (kulbrinter), som indeholder én tripelbinding og har den almene formel CnH2n-2. De er i højere grad umættede end alkenerne og har dermed lignende kemiske egenskaber; de kan fx addere hydrogen, halogener, hydrogenklorid og eddikesyre. Den simpleste alkyn er ethyn (acetylen), der benyttes som udgangsstof for mange andre alkyner, samt stoffer som vinylklorid og vinylacetat. Alkynerne har fysiske egenskaber som de tilsvarende alkaner, fx er acetylen, propyn og 1-butyn alle gasser.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. alkyner Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik