Roald Hoffmann, f. 18.7.1937, polskfødt amerikansk kemiker, som i 1981 sammen med Kenichi Fukui modtog nobelprisen i kemi for sine bidrag til den teoretiske kemi. Ved at kombinere kvantemekanikkens ligninger og gruppeteoriens symmetribetragtninger er det lykkedes for Hoffmann at give helt nye beskrivelser af energiforholdene ved kemiske reaktioner. Hans virksomhed er blevet karakteriseret som "anvendt teoretisk kemi"; ud fra eksperimentelle data og komplicerede computerberegninger når han frem til anskuelige og enkle billeder af stoffers indre struktur samt forklaring på, hvilke reaktioner der er mulige.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki