Robert H Grubbs, f. 27.2.1942, amerikansk kemiker, professor på California Institute of Technology (Caltech) siden 1978. Han forsker især inden for metalorganisk kemi, med særlig fokus på design og syntese af katalysatorer til brug i den organiske kemi, specielt metatesereaktioner (se metatese). Grubbs blev i 2005 tildelt nobelprisen i kemi sammen med Y. Chauvin og R.R. Schrock for i 1992 at have udviklet en katalysator til metatesereaktioner, der var mere stabil, effektiv og robust end den første fremstillet af Schrock. Grubbs har yderligere udviklet det første rutheniumbaserede carben-kompleks, så effektive katalysatorer til metatesereaktioner nu er kommercielt tilgængelige. Dette har medført, at metatesereaktioner nu er en yderst vigtig metode inden for organisk syntese, både i forskning og i industrielle processer
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki