oxider

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

oxider, (af gr. oxys 'sur, syreholdig' og -id), i kemien forbindelser, der indeholder oxygen i oxidationstrin −2. Oxygen danner forbindelser med de fleste andre grundstoffer; undtagelserne er de lettere ædelgasser (helium, neon, argon og krypton) samt brom. Da oxygen er det stærkeste oxidationsmiddel næst efter fluor, har det oxidationstrin −2 i de fleste tokomponentforbindelser med andre grundstoffer undtagen i dets fluorforbindelser. Med ikke-metalliske grundstoffer danner oxygen flygtige (gasformige eller let fordampelige) forbindelser, med fx hydrogen dannes vand, H2O, med nitrogen fx N2O, NO og NO2, med carbon CO og CO2, med klor fx Cl2O, ClO2 og Cl2O7, med svovl SO2 og SO3 og med xenon XeO3. De fleste af de flygtige oxider er opløselige i vand, og med undtagelse af CO, N2O og NO reagerer deres opløsninger surt ifølge reaktioner som fx
SO3 + H2O → 2 H+ + SO42-.
Denne type oxider kaldes syreanhydrider, med en ældre betegnelse "sure" oxider.

Oxiderne af halvledere, fx silicium, arsen og selen, samt af metallerne er faste stoffer. Halvledernes oxider er tungt opløselige i vand. De kan opfattes som syreanhydrider, da de med base kan opløses i vand. Også denne type oxider har været kaldt sure oxider.

Med de metaller, der i opløsning let danner positivt ladede ioner, fx alkalimetallerne, de alkaliske jordartsmetaller samt lanthaniderne, danner oxygen forbindelser, der i reglen har et højt smeltepunkt og med strukturer, der kan beskrives som opbygget af ioner analogt med strukturerne af salte. Calciumoxid har fx samme struktur som natriumklorid. Oxiderne af disse metaller giver med vand alkaliske opløsninger, fx
CaO + H2O → Ca2+ + 2 OH-.
De kaldtes tidligere "basiske" oxider. Metaloxider, der er svagt opløselige i vand, men let opløses i stærke syrer, kaldes også basiske. Oxiderne af aluminium, zink og tin kan reagere med både syrer og baser og kaldes amfotere. Det har længe været kendt, at sure og basiske oxider kan reagere med hinanden ved opvarmning, for eksempel giver magnesiumoxid, MgO, med siliciumdioxid, SiO2, magnesiumsilikat, MgSiO3. Her viser strukturen, at der findes et såkaldt silikatnetværk. Andre typer dobbeltoxider som fx CaTiO3 og MgAl2O4 har strukturer, hvor metalatomerne sidder i huller i en tæt pakning af kugler af oxygenatomer. Ikke alle oxider har en veldefineret støkiometrisk sammensætning. Jern(II)oxid, Fe1-xO, eksisterer i et interval, hvor x kan være mellem 0 og 0,13. Også oxider af titan, vanadin og wolfram findes med usædvanlige støkiometriske sammensætninger (se magnélifaser).

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Oprindelig forfatter
SERa
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki