SI-systemet

Kommentarer

• 

  Uffe Rasmussen skriver: 14/11/2012

  @Seniorsergent: Jeg synes ikke ligefrem, det ligner noget rod, men du har bestemt en pointe i, at det er noget af en spidsfindighed, at der er tale om, at der blandt grundenhederne (med tryk på første stavelse) er én, som har et dekadisk præfiks foranstillet en enhed tusind gange mindre. Det er jo, som også nævnt i artiklen, undtagelsen, der bekræfter "reglen" hvad de syv grundenheder angår; anførselstegnene, da der netop ikke er nogen regel omkring dette, men at det drejer sig om at have enheder af en passende fysisk størrelse, der gør det muligt at regne, uden at skulle rode sig ud i voldsomt store eller små tal / værdier. Dekadiske præfikser er dog naturligvis også en mulighed, og det er selvklart hele ideen med dem, men ved anvendelse af disse kan man *ikke* tillade sig at holde tungen mindre lige i munden, end fordi man anvender tierpotenser. I systemet, der fulgte før SI, cgs, var det jo gram, der var grundenheden for masse og vægt, men hér var der så et dekadisk præfiks på enheden for længde, centi- i centimeter... Både SI og cgs har deres rod i metersystemet, og hér opererer man jo med meter, kilogram og sekund, og det skyldes historiske årsager - det er nemmere at opbevare et (faktisk mange, placeret forskellige steder i verden - og dét er en hel videnskab i sig selv) "normalkilogram" end et "normalgram". Som det dig sikkert er bekendt, var sekundet den første basisenhed til at blive defineret fysisk. Man opererede stadig med "normalmeteren", som også fandtes i mange eksemplarer, hvis længder (!) jævnligt blev sammenlignet og -holdt, og det var først, da man nåede til en grænse for måling af lysets hastighed i vakuum, c (for "constant", en betegnelse, det ikke kan komme bag på mange, blev foreslået af Albert Einstein), med en nøjagtighed, der i praksis ikke kunne forbedres, hvorefter man vendte det hele på hovedet og definerede meteren fysisk ud fra en fast værdi for c. Så den væsentligste af alle fysiske konstanter altså har en eksakt værdi. Tilbage står det meget, meget vanskelige problem at definere kilogrammet (eller grammet, om du vil) fysisk. Et utal af de dygtigste fysikere og andre naturvidenskabsmænd M/K verden over arbejder på højtryk for at komme finde en brugbar sådan, og det er meget, meget spændende, synes jeg i hvert fald, hvad de kommer frem til - og hvornår. De bedste hilsner fra Uffe

• Seniorsergent skriver: 29/10/2012

  Det er underligt, at SI-enheden for masse og vægt er kg, d.v.s. en SI-grundenhed der har et dekadisk præfiks. Normalt vil præfikset kilo angive 1000 gange en basisenhed, hvilket det naturligvis også gør nemlig gram. Gram er imidlertid ikke i sig selv en SI-enhed, men blot en tusindedel kg. Det ligner for mig noget rod.