spejling

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

spejling, bilateral symmetri, i matematik en afbildning i planen eller i rummet, som fastholder en linje i planen (hhv. en plan i rummet) og på symmetrisk vis ombytter punkter i de to halvplaner (hhv. halvrum) bestemt af den fastholdte linje (hhv. den fastholdte plan). En spejling bevarer afstande og vinkler, men vender orienteringen af figurer; jf. flytning.

Fysik

I fysikken er spejling en symmetritransformation, der finder anvendelse på visse kvantemekaniske systemer. Med spejlpunktet som nulpunkt i et treretvinklet koordinatsystem indebærer en sådan transformation, der ofte benævnes en paritetstransformation, at alle systemets koordinater (x,y,z) ombyttes med (−x, −y,−z). I matematisk forstand er dette en inversion mht. til nulpunktet; transformationen er ensbetydende med en sædvanlig spejling i fx (x,y)-planen efterfulgt af en rotation på 180° omkring z-aksen. Ved paritetstransformationen overgår en højreskrue til en venstreskrue.

Mange kvantemekaniske systemer vil opføre sig ens før og efter en spejling. I 1957 påviste den kinesiskfødte amerikanske fysiker Chien-Shiung Wu (1912-97), at dette ikke gælder radioaktive betahenfald. Hendes opdagelse fik dybtgående konsekvenser for forståelsen af den naturkraft, der benævnes den svage vekselvirkning. Se også symmetri.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/02/2009
Oprindelig forfatter
Redaktionen
25/07/2013

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki