Évariste Galois

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Évariste Galois, 25.10.1811-31.5.1832, fransk matematiker. Efter i 1829 at være dumpet til optagelsesprøven ved École polytechnique begyndte Évariste Galois at studere ved École normale supérieure. Året efter blev han dog bortvist, fordi han offentligt kritiserede skolens leder.

På det tidspunkt havde Galois påbegyndt sine revolutionerende studier af polynomiumsligninger. Han indførte begrebet gruppe (af permutationer) og viste, hvordan man af en bestemt til polynomiet knyttet gruppe, den såkaldte Galoisgruppe, bl.a. kan aflæse, om ligningen kan løses ved rodtegn. Han anvendte også Galoisteorien elliptiske funktioner.

Évariste Galois indsendte tre memoirer om sin teori til Académie des sciences. Det første (1829) foreslog Augustin Louis Cauchy ham at omskrive, det andet (1830) forsvandt efter Joseph Fouriers død, og det tredje (1831) blev dømt ulæseligt og uoriginalt af Siméon Denis Poisson.

I mellemtiden var Galois blevet fængslet to gange i 1831 for republikanske revolutionære optøjer, og kort efter sin løsladelse i 1832 blev han dødeligt såret i en duel.

Natten før duellen beskrev han sine matematiske idéer i et langt brev, der senere blev udgivet. Idéerne begyndte dog først at vinde genklang, efter at Joseph Liouville i 1846 udgav hans efterladte papirer. Fra 1870 blev Galoisteorien central i algebraens udvikling.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
25/10/2013
Oprindelig forfatter
JLut
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki