John von Neumann

© Polfoto

John von Neumann foran IAS-computeren, som blev udviklet 1946-52 på Institute for Advanced Study (IAS) under von Neumanns ledelse. Computeren havde en hukommelse på 1000 ord a 40 bit og et instruktionssæt på 21 instruktioner. Dens opbygning ligger til grund for næsten alle moderne computere. Fotografi fra 1952.

John von Neumann, 28.12.1903-8.2.1957, ungarsk-amerikansk matematiker, der også gav væsentlige bidrag til bl.a. fysik, økonomi og datalogi.

John von Neumann viste tidligt usædvanlige intellektuelle evner. Matematikstudierne i Budapest, som han påbegyndte i 1921, klarede han ved at møde til eksamenerne og brugte så, efter sin fars ønske, tiden til at studere kemi i Berlin og Zürich.

I sin fritid udviklede han sine kundskaber i matematik under inspiration af Erhard Schmidt (1876-1959) i Berlin og  Hermann Weyl i Zürich. I studietiden skrev han flere matematiske arbejder. Efter doktorgraden om mængdelære i 1926 i Budapest opholdt han sig ved flere tyske universiteter, bl.a. Göttingen. I 1930 kom han til Princeton i USA, hvor han fra 1933 var ansat som professor ved Institute for Advanced Study.

John von Neumann var en af de sidste matematikere, der beherskede meget brede områder af både ren og anvendt matematik. Han har løst dybe problemer og grundlagt nye teorier inden for så forskellige matematiske discipliner som matematikkens grundlag, kvantemekanikkens grundlag (bl.a. i Mathematische Grundlagen der Quantenmechanik, 1932), gruppeteori, statistisk mekanik, spektralteori og operatoralgebra (hvor han indførte de såkaldte von Neumann-algebraer).

Von Neumann beskæftigede sig også med matematisk økonomi og skrev sammen med Oskar Morgenstern (1902-77) Theory of Games and Economic Behaviour (1944), der grundlagde disciplinen spilteori. Under 2. Verdenskrig var han konsulent for USAs militær og medvirkede ved udviklingen af atombomben.

Fra 1944 var John von Neumann involveret i konstruktionen af den tidlige computer ENIAC, og i 1945 beskrev han opbygningen af en generel computer med lagret program, en såkaldt von Neumann-computer. Denne opbygning anvendes i alle moderne computere (se også computer). Herefter interesserede han sig især for anvendt matematik og for brugen af computere til simulering og beregning.