Joseph Fourier

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Joseph Fourier, 21.3.1768-16.5.1830, fransk matematiker. Fourier var fra 1795 lærer ved École polytechnique, til han i 1798 fulgte med Napoleon på felttoget til Egypten. Her blev han sekretær ved det nyoprettede Institut d'Égypte. Ved sin tilbagekomst til Frankrig i 1801 udnævnte Napoleon ham til præfekt for Departementet Isère med sæde i Grenoble. Ved Napoleons fald i 1815 blev han direktør for det statistiske kontor i Paris og i 1822 sekretær for Académie des sciences. Hans hovedværk omhandler varmeledning i metaller; han opstillede varmeledningsligningen og løste den i mange situationer ved at separere de variable. I denne forbindelse studerede han de såkaldte Fourierrækker og Fourierintegraler. Fourier indleverede sit første arbejde herom til Akademiet i 1807, men pga. modstand fra bl.a. Lagrange blev hans idéer først publiceret i hovedværket Théorie analytique de la chaleur i 1822. I øvrigt bidrog han til ligningsteorien.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/01/2009
Oprindelig forfatter
JLut
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki