S.R. Srinivasa Varadhan, Sathamangalam Ravi Srinivasa Varadhan, f. 2.1.1940, indisk-amerikansk professor i anvendt matematik; uddannet i Indien og fra 1963 tilknyttet Courant Institute of Mathematical Sciences ved New York University i USA. Varadhan har især beskæftiget sig med sandsynlighedsteori og dens anvendelser inden for mange discipliner, bl.a. fysik, spilteori og forsikringsmatematik. For hans arbejder med diffusionsprocesser og martingaler fik han Steel-prisen fra American Mathematical Society i 1996, og for udvikling af principper for og metoder til beregning af store afvigelser i tilfældige processer blev han tildelt Abelprisen i 2007.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki