Dedekind-ring, (efter R. Dedekind), inden for matematik en ring med en række egenskaber vedrørende faktorisering. Egenskaberne er svagere end de egenskaber, der er velkendte for faktorisering af hele tal som produkter af primtal. Flere vigtige ringe af algebraiske tal er således Dedekind-ringe, uden at faktorisering er analog til faktorisering af hele tal. Præcist kan en Dedekind-ring defineres som et kommutativt integritetsområde, hvori ethvert ideal er et produkt af primidealer. Dedekind-ringe optræder desuden i teorien for algebraiske kurver.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki