cirkeldelingslegeme, i matematikken er det n'te cirkeldelingslegeme det mindste dellegeme af de komplekse tals legeme, der indeholder de n'te enhedsrødder (se legeme). Teorien for cirkeldelingslegemer udgør et knudepunkt mellem algebra, talteori og analyse og går i det væsentlige tilbage til Carl F. Gauss, der bl.a. benyttede den til opnåelse af kriterier vedrørende konstruktion af regulære polygoner med passer og lineal. Senere blev cirkeldelingslegemer undersøgt mere dybtgående af Ernst Kummer, ikke mindst med henblik på Fermats sidste sætning. I nyere tid har de også vist sig at være af betydning i krystallografien.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki