spåntagning, mekaniske bearbejdningsprocesser, som fjerner materiale fra emner vha. skærende værktøjer. De mest almindelige spåntagende bearbejdningsprocesser er boring, drejning, fræsning og høvling, men omfatter også filing, rømning, savning og slibning. Spåntagning udføres almindeligvis i materialer som træ, metaller og plast. For alle processer er kvalitet og styrke af de anvendte værktøjer vigtig. De udsættes under bearbejdningen for høje temperaturer og kræfter, hvilket stiller store krav til materialevalget; eksempler på værktøjsmaterialer er værktøjs- og hurtigstål, hårdmetal, keramik eller diamant. Industriel spåntagning har undergået en markant udvikling i takt med de teknologiske fremskridt, der er sket inden for udvikling af maskiner, fra simple værktøjsmaskiner til CNC-maskiner og fuldautomatiske, computerstyrede bearbejdningscentre.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki