• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gevind

Oprindelig forfatter SGrau Seneste forfatter Redaktionen

Gevind. For metriske gevind (ISO) gælder det, at et groft gevind betegnes med M samt gevinddiameteren målt i mm, fx M6, mens gevind med mindre stigning, fx fingevind, betegnes med M samt gevinddiameter × stigning, fx M6 × 0,75. Det metriske gevind har en topvinkel på 60°.

Gevind. For metriske gevind (ISO) gælder det, at et groft gevind betegnes med M samt gevinddiameteren målt i mm, fx M6, mens gevind med mindre stigning, fx fingevind, betegnes med M samt gevinddiameter × stigning, fx M6 × 0,75. Det metriske gevind har en topvinkel på 60°.

gevind, system af skrueflader bestemt ved et gevindprofil, stigningen på skruelinjen og stigningsretningen. Gevind fremstilles ved skærende bearbejdning, fx på en drejebænk, eller ved plastisk bearbejdning, fx koldflydepresning. Efter anvendelse opdeles gevind i hhv. transportgevind (overførelse af kræfter og bevægelser, fx spindler), tætningsgevind (fx til rør og fittings) og befæstigelsesgevind (overførelse af kræfter gennem friktion, fx ved bolte og møtrikker). Afhængigt af skrueretningen tales om hhv. højre- og venstreskåret gevind, mens vindingstætheden angives som fin-, middel- eller grovgevind. Standardisering af gevind har ikke været mulig, idet der af historiske grunde anvendes flere målesystemer, dog med ISO-meter-systemet og ISO-inch-systemet som de almindeligste; de er begge baseret på samme grundprofil, men afviger på diametre og stigninger.

Indvendige gevind, fx på en møtrik, fremstilles ved at bruge en snittap forsynet med udvendige, profilerede skær som gevindskæreværktøj. Udvendige gevind, fx på rørender, skæres med en bakke forsynet med indvendige, profilerede skær.

Quiz
Hvad udvinder man morfin af?

1: kokablade
2: valmue
3: marguerit