Thomas Gold, 22.5.1920-22.6.2004, østrigsk-amerikansk astronom. Gold fremsatte i 1948 sammen med bl.a. F. Hoyle den kosmologiske steadystate-model, der senere blev fortrængt af big bang-modellen. I 1968 foreslog Gold, at pulsarer er hurtigt roterende neutronstjerner. Han blev senest kendt som fortaler for den kontroversielle teori (fremsat 1998) om, at olie og gas stammer fra Jordens indre og ikke fra organisk materiale i jordskorpen.