Keplers love er tre love, der beskriver planeternes bevægelser omkring Solen. Lovene er fremsat af Johannes Kepler på grundlag af Tycho Brahes observationer.
Keplers love
Ifølge Keplers første lov bevæger en planet sig i en ellipseformet bane om Solen, der befinder sig i ellipsens ene brændpunkt. Keplers anden lov siger, at i lige store tidsrum Δt = t2−t1 = t4−t3 overstryger planetens radiusvektor lige store arealer ΔA; planeten bevæger sig derfor hurtigst, når den er tættest Solen.
Keplers første lov
Planeterne bevæger sig i ellipsebaner med Solen i det ene brændpunkt.
Keplers anden lov
En planet bevæger sig i banen, således at linjen fra Solen til planeten overstryger lige store arealer i lige store tidsrum.
Keplers tredje lov
Kvadratet på en planets omløbstid er proportionalt med dens middelafstand til Solen (den halve storakse i ellipsebanen) i tredje potens. Proportionalitetskonstanten er den samme for alle planeterne.
De to første love blev publiceret i 1609, den tredje i 1619.
Newtons teorier
Med Newtons bevægelsesligninger og tyngdelov fra 1687 kunne Keplers love forstås som konsekvenser af gravitationspåvirkningen mellem Solen og planeterne, men teorien viste også, at Keplers love ikke gælder eksakt. Planeterne påvirker hinanden gravitationelt og forstyrrer dermed ellipsebanerne; derudover indgår planetens masse i proportionalitetsfaktoren i Keplers tredje lov, der derfor kun med tilnærmelse er ens for alle planeter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.